Vilkår og betingelser - Kunde
Version 2.0 – Gældende fra 04-10-2025
Ved at oprette en brugerprofil og benytte Nordval-platformen accepterer du som virksomhed nedenstående vilkår og betingelser. Læs dem grundigt igennem, før du publicerer projekter eller indgår aftaler med eksperter.
1. Introduktion
Nordval ApS (CVR: 43874330) driver en digital platform, der forbinder virksomheder med kvalificerede eksperter inden for IT, web, design og relaterede områder.
Ved at anvende platformen anerkender du, at:
Du har læst og forstået disse vilkår.
Du accepterer at være juridisk bundet af dem.
Al brug sker under disse rammer.
2. Brugerprofil og adgang
Du skal oplyse korrekte og opdaterede virksomhedsoplysninger, herunder gyldigt CVR-nummer.
Du er ansvarlig for sikkerheden på din konto og for aktiviteter, der sker via din profil.
Login-oplysninger må ikke deles med tredjepart.
3. Projektoprettelse
Alle projekter skal beskrives sandfærdigt og konkret.
Projekter må ikke indeholde vildledende, stødende eller ulovligt indhold.
Nordval forbeholder sig retten til at afvise eller fjerne opslag uden varsel.
4. Aftaleindgåelse med eksperter
Når du accepterer et bud fra en ekspert, er aftalen bindende.
Projektet reguleres herefter af en projektkontrakt, som begge parter accepterer digitalt på platformen.
Kontrakten dækker blandt andet pris, deadline, levering, afbrydelse og rettigheder.
5. Betaling
Når kontrakten er underskrevet, genererer systemet automatisk en faktura fra eksperten til virksomheden.
Fakturaen dannes ud fra projektets oplysninger og kræver ingen manuel indsats.
Du betaler fakturaen direkte til eksperten. Nordval er ikke involveret i selve betalingen.
Betalingen skal ske rettidigt i henhold til fakturaens betalingsbetingelser.
6. Aflevering og afslutning
Når eksperten har leveret arbejdet, skal virksomheden godkende eller afvise leverancen via platformen.
Før projektet kan afsluttes, skal begge følgende være opfyldt:
Virksomheden har godkendt arbejdet.
Eksperten har markeret, at betaling er modtaget.
Når begge parter har bekræftet disse forhold, kan projektet afsluttes i systemet.
Eventuelle uenigheder skal indberettes via platformens tvistfunktion.
7. Tvister
Ved uenigheder gennemgår Nordval dokumentationen fra projektet og træffer en anbefalet afgørelse.
Begge parter forpligter sig til at følge anbefalingen.
Følges anbefalingen ikke, kan konsekvensen være udelukkelse fra platformen samt opkrævning af et administrationsgebyr på 895 kr. for Nordvals ekstra arbejde.
Nordval kan henvise til og videregive dokumentation til en inkassovirksomhed for at hjælpe med inddrivelse af eventuelle tilgodehavender.
8. Forbud mod udenomsbetaling
Betaling skal ske via den faktura, der genereres på platformen.
Aftaler udenom platformen er ikke tilladt i en periode på 6 måneder fra første indgåede kontrakt.
Overtrædelse medfører:
Et konventionalbodskrav på 5.000 kr. ekskl. moms.
Potentiel udelukkelse fra platformen.
9. Adfærd og ansvar
Du må ikke bruge platformen til:
Chikane, trusler, diskrimination eller svindel.
Markedsføring, spam eller uopfordret kontakt til andre brugere.
Forsøg på at omgå systemet eller Nordvals gebyrmodel.
Nordval forbeholder sig retten til at suspendere eller lukke din konto ved brud på disse vilkår.
10. Begrænset ansvar
Nordval er ikke arbejdsgiver for eksperterne.
Nordval er ikke ansvarlig for kvaliteten, hastigheden eller resultatet af leverancer.
Nordval er ikke erstatningspligtig for økonomiske tab, forsinkelser, fejl eller uoverensstemmelser mellem dig og en ekspert.
Du er selv ansvarlig for at sikre, at projektet lever op til dine forretningsbehov.
11. Ændringer i vilkår
Nordval forbeholder sig retten til at opdatere disse vilkår.
Varsling sker via platformen eller e-mail.
Ved fortsat brug af platformen efter ændringer accepterer du de nye vilkår.
12. Lovvalg og værneting
Disse vilkår er underlagt dansk ret.
Eventuelle tvister afgøres ved Aarhus Byret som første instans.
13. Kontakt
Hvis du har spørgsmål til disse vilkår, kan du kontakte Nordval via kontakt@nordval.dk.